Forside

Florentse ......


er en hjemmeside med tilhørende blog, hvor man kan følge med i mine diverse kreative fritidssysler.


Jeg er oprindeligt uddannet gartner og har i mange år arbejdet i produktion af stueplanter og i Havecenter. Haven har altid været min største fritidsinteresse, men i de senere år er det blevet lidt for hårdt for mit helbred.


Nu er jeg derfor begyndt at bruge mere af min tid på andre kreative sysler, jeg altid har hygget lidt med når jeg ikke var i haven. Jeg har hæklet og strikket i omkring 40 år, så det er blevet til en hel del. Af andre sysler kan nævnes : perler, papirklip, blomsterbinderi, beton, ståltråd og meget mere.


Også slægtsforskning er blevet en del af min fritid. Det er virkelig noget som er en tidssluger, men utrolig spændende. Min slægtstræ ligger online på MyHeritage og har ca. 4000 personer registreret.



LÆDER.


I efteråret 2019 var jeg på et weekend kursus i lædersyning. Jeg har længe haft lyst til at prøve noget nyt.


Jeg blev her introduseret til læderarbejde. Det er  ikke bare lige at komme igang med. Det  kræver en hel del special værktøj, som ikke er hel billigt. Jeg købte en del fra Læderiet og rodede vores værksted igennem for at se hvad jeg havde i gemmerne der.


På kurset startede vi med at lave vores egen skabelon til en kurv med hank. Herefter skar vi den ud i læder og syede den sammen. Der er mange arbejdsgange inden den er klar. Men det  var en spændende udfordring og absolut noget jeg vil arbejde videre med.

GENBRUG ER EN HERLIG TING.


Jeg har i mange år haft en symaskine, den har bare ikke været i brug så mange gange.


Nu har jeg dog fået mod til at lære den bedre at kende.


Jeg er startet med at sy i stof og læder fra genbrugen, en billig måde at komme igang .....

Florentse